SparaSparad Skuespillere søges til afgangsfilm Gaslight

Skuespillere søges til afgangsfilm Gaslight

Vi er en gruppe fra KBH film&fotoskole, som søger skuespillere til vores afgangsfilm Gaslight.

Filmen er en psykologisk thriller, som handler om en ung kvinde, Ada, som over en aften får vendt op og ned på hendes liv.

We've got a monster in the house!
Ada er en ung kvinde i københavn, der til sin fødselsdagsfest får stjålet sin vennekreds og værdighed af en falsk-veninde, Siri. I historien udspiller der sig et skræmmende drama om hvordan Ada på en enkelt nat mister alt hvad hun har kært, da en sulten sociopat udser hendes svagheder, og bruger dem mod hende. Men Ada er ikke selv den engel hun udgiver sig for at være…

Ada (20-25 år) er hovedkarakteren som tilsyneladende har alt på plads med mange venner og en sød kæreste, men et mindreværd plager hende inderst inde. Hun mister kontrollen da den manipulerende Siri forfører Ada, som først opdager det spil der bliver spillet foran næsen af hende, da det er for sent. I nattens dunkle timer må hun konfrontere sig selv og handle for at redde alt hvad hun har kært.

Siri (20-25 år) er Adas nye veninde, en frisk og spændende tilføjelse til Adas liv. Hun er vildt karismatisk og sjov, hun hviler 100 procent i sig selv. Men hun har et mørkt motiv, og bruger sin sociale intelligens til at stjæle Adas omgangskreds.

August (23-27 år) er Adas kæreste. Han er udadvendt, og falder i god jord med Adas veninder. I en rus af opmærksomhed og komplimenter bliver han en del af Siris plan, der tager ham til kanten af hans morale og loyalitet.

Vi glæder os helt vildt til at lave en spændende, mørk og twisted film.. Der bliver skruet helt op for intensiteten, da vi vil lave en flot stiliseret film der tager publikum helt ind i denne skæbnesvangre nat.

Optagelserne kommer til at foregå i København i perioden mellem d. 23 november til d. 1 december.



Ansökningstiden har gått ut

Ansökningstiden för det här jobbet har gått ut. Du kan fortfarande läsa om det, men det går inte längre att söka.