Del Børn og unge 10-14 år - løn!

Børn og unge 10-14 år - løn!

Børn og unge 10-14 år søges til aktivt undervisningsprojekt!

Om projektet:
Tellymo og Undervisningsministeriet søger børn, der vil medvirke i en række videoer, som skal bruges til et undervisningsprojekt, der kombinerer leg og læring.

Projektet hedder ”Ud over rampen”, og de medvirkende børn skal være med til at bygge samt designe en skaterampe. Det hele bliver filmet og efterfølgende sendt til skoler og delt på sociale medier, så både skoler og elever har adgang til materialet.

Vi søger:
Fire udadvendte og glade børn i alderen 10-14, der er klar på nogle spændende og lærerige dage. Vi søger selvfølgelig både piger og drenge.

Send en ansøgning til os, hvor du:

- Skriver om dig selv, hvem er du og hvad kan du godt lide at lave - vedhæft også gerne et billede.
- Beskriver i en kort tekst hvor god du er til matematik, billedkunst og idræt (Der er absolut INGEN krav til, hvor dygtig man skal være, men da projektet er tværfagligt og kombinerer netop disse tre fag, vil vi gerne have viden om dette, for at vi kan sammensætte et alsidigt hold)
- Har du erfaring med at køre på skateboard, rulleskøjter og/eller løbehjul? (Ingen krav om tidligere erfaring)

Jobbet er lønnet!

Optagelserne foregår i Københavnsområdet i uge 42 og strækker sig over tre dage.

Lyder det som noget for dig eller kender du den rette, så send en ansøgning.

Vi kigger på ansøgninger og caster løbende, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen.

Ansøgningsfrist: 26/9.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Mere om projektet:
Projektet er et tværfagligt, digitalt formidlet undervisningsforløb. De medvirkende skal i projektet deltage i alt lige fra idé, design, udvikling, opsætning, afprøvning og til evaluering og formidling af forskellige former for mobile ramper, rails, forhindringer, baner mv. De skal opstilles og anvendes på skoler og således medvirke til, at elever kan være fysisk aktive i frikvarterer, SFO-tid og uden for skoletid samt potentielt anvendes aktivt i mere boglige fag. Der kan benyttes rulleskøjter, inline-skøjter, løbehjul, skateboard, bmx og lignende.

Det hele foregår i sikre omgivelser med en kyndig instruktør.


Læs mere

Ansøgningstiden er overskredet

Ansøgningstiden for dette job er overskredet. Du kan stadig læse annoncen, men jobbet kan ikke søges længere.

Se alle jobs